tor. 23. maj | Thorsvej 40

Oste og Vinsmagning :: FRANKRIG (1)

Toppen af poppen indenfor både vine og oste. En fest for frankofile og alle som sætter pris på kvalitet og finesse.
Registration is Closed
Oste og Vinsmagning :: FRANKRIG (1)

Tid & sted

23. maj 2019 19.00 – 23.00
Thorsvej 40, Thorsvej 40, 3140 Ålsgårde, Denmark

Om eventet

Denne aften har vi udelukkende fokus på Frankrig og matcher gode vine med oste fra landet, som hører til blandt de største og mest traditionsrige producenter af både vin og ost i verden.

Om smagningen:

Ost og Vin er perfekte makkere. Det fordyber vi os i ved denne smagning, hvor pragtfulde oste vil gå op i en højere enhed med skønne vine. Det er en fest for alle sanser.

For de fleste er ost og rødvin en selvfølge, men det er en spændende øvelse at smage sig frem til andre kombinationer. Hvidvine ses i stigende grad som partner til fx faste oste som Emmental og Comté. Også Brie kan med fordel nydes til en fyldig Chardonnay. De fleste har også hørt om Roquefort og Sauternes. Friske unge oste passer som regel fint sammen med yngre vine, som endnu ikke har udviklet dybde og finesse. Ældre, modne oste med stort smags-register passer bedre til vine, der også har udviklet sig med dybde og kompleksitet.

Til arrangementet introducerer vi et antal forskellige oste og matcher dem med vine, som passer til dem. Dertil serverer vi forskellige typer special-brød, som er egnet til de forskellige oste. Majgaards Ost og Delikatesser ved Christian Majgaard står for arrangementet sammen med Anne Majgaard og vine fra A VINSTOUW.

Menuen er sammensæt af et bredt udvalg at ost og vin og består denne aften alene af franske vine og oste fra både ko, ged og får. Vinene vil være udvalgt så de passer til ostene og vil omfatte en mousserende, to hvide, to røde og en sød vin. Fra favoritterne for eksempel:

OSTE

Frisk gederulle med aske (ged)

St. nectaire latier (ko, rødkit)

24 mdr Comté (ko, fastost RÅMÆLK)

Etorki (får, halvfast)

Reblochon (ko, RÅMÆLK)

Camémbert Bertrand (ko, RÅMÆLK)

Beaufort (Ko, fastost)

Sainte Maure (ged, RÅMÆLK)

Fourme d'ambert (Ko, blåskimmel)

Roquefort (får, blåskimmel, RÅMÆLK)

VINE

Champagne Philippe Gamet, Brut, Mardeuil, Frankrig

Riesling 2017, Meyer-Fonné, Alsace

Chablis 2017, Domaine Agnès et Didier Dauvissat, Bourgogne

Cotes du Rhone Le Cros 2013, Domaine Aphillanthes

Saint Jean du Barroux, Philippe Gimel, Cote du Ventoux, 2015

La Tour Vieille Banyuls Rimage 2016

For deltagere som gerne vil have et alternativ til ost, er menuen suppleret med charcuterie, som ligeledes er afstemt med de gode vine.

Varighed 3 timer. Prisen DKK 295,- per deltager og inkluderer rigelige mængder af vin, ost og tilbehør.

Der vil efter arrangementet være mulighed for at købe både oste og vine til fordelagtige priser.

Bindende tilmelding kan ske ved overførsel til Majgaards: reg 7981 konto 0001138480 eller MobilePay 27582282 mrk 'Ost og vin 23 maj'. Max 24 deltagere.

Om Majgaards: Vi er - med vores mobile ostevogne - nordkystens førende osteforretning med et stort udvalg af specialoste fra Danmark og Europa. I vores forretninger kan du smage osten og du kan få råd og vejledning af en specialist. www.majgaards.com

Majgaards er for nylig flyttet til Ålsgårde, og vi afholder løbende små eksklusive smagninger i vores nye hus på Thorsvej tæt ved stationen.

Om A Vinstouw: A Vinstouw er Kvalitetsvin med krop, sjæl og masser af terroir. A Vinstouw importerer vin fra hele verden. Det har vi gjort siden 1984 og sælger direkte - uden fordyrende mellemhandlere - til virksomheder, vinklubber og private. www.a-vinstouw.dk

Registration is Closed

Del denne begivenhed